Opdatering om mangroveplantning fra Madacascar

Opdatering om mangroveplantning fra Madacascar

I sidste måned blev vi igen, af IPCC, mindet om, at det står skidt til med klimaet, og at det kun bliver værre herfra. Rekordstore skovbrande har hærget både rige og fattige regioner med store CO2-udledninger til følge. Og juli måned blev den varmeste måned målt siden 1850.

Så hvad kan vi gøre – nytter det noget at plante træer? ALT nytter. Ethvert kilo CO2 vi kan hive ud af atmosfæren, vil gøre ødelæggelserne mindre. Vi skylder fremtidige generationer at gøre, hvad vi kan for at formindske skaderne.

Og som om at klimaforandringerne og de medfølgende naturkatastrofer ikke var nok, skal vores plantere også kæmpe med COVID-19 og andre sygdomme. På Madagaskar blev de ramt af to bølger COVID, hvor især anden bølge var slem – og oveni ramte Denguefeberen.

Det er altså på en meget dyster baggrund, at vi kommer med en opdatering på plantningsarbejdet på Madagaskar i det forløbne år. Gudskelov er der også godt nyt, da vi både har færdiggjort første område på 127 hektar, da planterne på jorden har opnået vigtige læringer om robusthed, og vi er videre på et nyt site (se billeder nederst i artiklen).


Første Madagascar-polygon fuldt beplantet.

Siden starten af vores samarbejde med Eden Projects på Madagaskar har vi nu plantet 127 hektar mangrovetræer. Det giver ifølge vores simple tommelfingerregel med 20 tons CO2 per hektar en lagring af 2.540 tons kulstof i træerne!

Samtidig er vi meget glade for, at mangrovetræerne kystsikrer Madagaskar mod erosion, og vi er især glade for, at Eden nu (sommeren 2021) er oppe på 37 fuldtidsansatte, som blot arbejder med at plante mangrovetræer for os og andre klimabevidste organisationer. Læse mere her i rapporten Grow For It, 2nd Year Update Reforestation Report, Antsanitia 2.

Tættere beplantning

Grow For It´s mangrovetræer blev i første omgang plantet med én stikling per kvadratmeter, men grundet vanskelige forhold har plantnings-holdene i Madagaskar lært, at op til to stiklinger per kvadratmeter giver bedre beskyttelse (mod især bølger) for den samlede beplantning. Denne læring (og læring fra lignende projekter), har Eden Projects selv afholdt, og det er vi meget glade for – de er i sandhed en troværdig partner.

Eden har forklaret, at Grow For It´s fremtidige plantninger vil blive med op til to stiklinger per kvadratmeter. Jævnfør denne USAID ekspertrapport (USAID report, pdf) kan man argumentere for, at tætheder helt op til 16 træer per kvm. kan forsvares for at sikre væksten. Dog anses det ifølge egne erfaringer, fra projekter fra andre egne, for egnet med én-fire stiklinger pr kvm. Man bør her ikke sammenligne tæthed med en tømmerskov, da disse mangrovetræer ikke plantes for tømmer, men af klima- og økosystem-hensyn.

Den større plantningstæthed vil få en indflydelse på prisen, og vi er nu i dialog med Eden omkring sammenhængen mellem det faktiske CO2 optag (inklusiv binding i havbunden) sammenholdt med pris og areal. Mere om dette senere.

Velkommen til det nye site (samme som det gamle site, blot modsatte side af ”floden”)

Det nye site er nærmest identisk i størrelse som det gamle site, det er 125 hektar (imod det gamle på 127 hektar). Ellers er det de samme forhold, der gør sig gældende – erosion præger området, hvorfor mangrovetræer er det eneste, der kan plantes og det eneste værn mod netop erosion.

Hvis du selv vil kigge nærmere, er det nye site lokaliseret her: 15°34’5.10”S, 46°26’10.05”E

Vi er meget glade for samarbejdet med Eden Projects og vi håber på at have dem med i vores portefølje af plantningsmuligheder mange år i fremtiden.

Vi har modtaget disse billeder fra Eden Projects:

Drivhusgasudledning fra flytrafik endnu værre end antaget – ny EU rapport

Drivhusgasudledning fra flytrafik endnu værre end antaget – ny EU rapport

Tidligere i år opgjorde vi forskellige måder at regne CO2 udledninger fra flytransport (link), og i denne nyhed fortalte vi også om den såkaldte kondensstribe effekt, som er yderligere påvirkninger (radiative forcing) på global opvarmning i højere grad and blot CO2 udledningen fra selve flymotorerne. Klimapåvirkningen forværres nemlig af at udledningen sker højt oppe, af dannelsen og påvirkningen fra kondensstriber, vanddamp, NOx udledninger, sodpartikler og svovldioxid. Alle disse faktorer medvirker (selvom nogle af dem modvirker hinanden) til at CO2 udledningen bør ganges med mindst en faktor to for at fange den fulde effekt… og det virkede som en fornuftig antagelse indtil nu (da det var ca. faktor to de fleste af vores kilder i førnævnte nyhed benyttede). FN’s klimapanel IPCC har hidtil antaget at man bør gange med en faktor to-tre, hvilket også bevidner om usikkerhed omkring emnet.

Men i September 2020 har EU’s luftfartsagentur EASA endelig udgivet en alarmerende opdatering af disse yderligere påvirkninger, og nu viser det sig at vi faktisk bør gange udledningen med tre – og ikke blot to. EASA henviser til at man er blevet klogere på feltet i løbet af de sidste ti år.

Og vi lytter til institutioner der bliver klogere; vi lytter til IPCC og EU, og det gør at vi er nødt til at opjustere vores estimat for flykompensering, fra ca. 300 til 600 g CO2 udledt per fløjet kilometer på economy class(Se evt. udregninger i oprindelig nyhed om emnet (link).

På den positive side medfører denne rapport at EU-kommissionen nu anbefaler at indføre strammere afgifter på udledning af ikke blot CO2 i ETS men også andre udledning, eksempelvis af NOx. Men da handling på dette område tager tid bliver vi ved med at plante træer i dag!

Læs yderligere i Ingeniørens artikel om emnet: https://ing.dk/artikel/eu-rapport-flystriber-co2-udgoer-kun-tredjedel-flys-klimabelastning-241137 https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:7bc666c9-2d9c-11eb-b27b-01aa75ed71a1.0001.02/DOC_1&format=PDF

International flyvning, CO₂-udledning og mangrovetræer på Madagascar

Menneskeskabt CO₂-udledning foregår i mange sektorer. I Danmark foregår størstedelen af udledningerne primært i landbrugssektoren, forsynings(energi)sektoren, og i transportsektoren[i]. I det danske CO₂-regnskab medregnes for nuværende dog ikke udledninger fra international transport, hvilket er et problem i forhold til at placere ansvaret. Ansvaret flyttes dermed over på den enkelte virksomhed og borger (indtil vi finder ud af en måde at medregne international transport i nationale regnskaber).

International flyvning udgør lige nu omkring 2% af globale udledninger, men det forventes at stige markant i årene fremover. 95% af denne trafik er passagerer, og 85% af trafikken er af privat karakter. Det er dog, bemærkelsesværdigt nok, kun omkring 3% af jordens befolkning der flyver. I 2020 var flytrafikken steget med 70% siden niveauet i 2005 og det forventes at stige med yderligere 300% frem mod 2050[ii].

Selvom flyvning, indtil vi opfinder bæredygtige brændstoffer, nødvendigvis vil udlede relativt store mængder CO₂ per rejst km, er CO₂-kompensering (offsetting) ved hjælp af træplantning en bæredygtig måde at gøre en forskel på. Træplantning gør nemlig både en forskel for CO₂-indholdet i atmosfæren og for lokale arbejdspladser. Den hurtigste og billigste måde vi som privatpersoner direkte kan kompensere for CO₂-udledning på, er at plante mangrovetræer (skove i saltvandsvådområder) i lande med lave lønninger, som eksempelvis DAT gør det[iii]. Mangrovetræer trækker nemlig godt 20 tons CO₂ ud af atmosfæren per plantet hektar skov[iv]. Det er dobbelt så effektivt som træer plantet på land, og så beskytter mangrovetræerne tilmed kystlinjen og fungerer som børnehave for dyreliv.

Klik her for at se de seneste billeder fra Grow For It’s område i Antsanitia, Madagascar, senest opdateret i maj, 2020, hvor vi opnåede et nyt partnerniveau med vores træplantningsleverandør, Eden Projects. Grow For It har på Antsanitia indtil nu doneret for et beløb svarende til plantning af en halv million træer, eller kompenseret for ca. 1000 tons årlig CO₂ udledning, på Antsanitia arealet alene.

Beregning af CO₂-udledning fra internationale fly-rejser

Det tekniske universitet i Göteborg, Chalmers, har i 2019 fremstillet en ny beregner til flytrafikkens forurening som funktion af rejsens længde. Værktøjet er oprettet på grund af den stigende flytrafiks (hvoraf 95% er passagertrafik) skadelige påvirkning på klimaet (Se beregninger i Appendix 1 nedenfor).

Her er Chalmers værktøj: http://flightemissionmap.org

Værktøjet er nemt at anvende og er baseret på historisk data fra 1990-2017. Vi har lavet en sammenligning nedenfor af de mest populære regnemaskiner på CO₂ påvirkning fra flytrafik.

Vi mener, som IPCC anbefaler, at det er afgørende at man ikke blot nøjes med at se på den rene CO₂ udledning, men også medregner effekten af kondensstriberne som flyet efterlader, hvilke fungerer som et mindre skydække i stor højde. Dette er også kendt som strålingspåvirkning (radiative forcing)[v].

Inkluderes kondensstribernes påvirkning lander vi på et tal på omkring de 0,300 kg CO₂–ækvivalent (CO₂e) udledning per fløjet kilometer på economy class i gennemsnit (se Tabel 2b i Appendix 1 nedenfor). Niveauet er højere for dyrere billetter, da der er færre passagerer per flyvning. Vi anbefaler altså at man planter træer svarende til 300 g CO₂ udledt per fløjet kilometer på economy class.

Appendix 1: Sammenligning af forskellige kilders tilgang til CO₂e / km
Tabel 1a) Sammenligning af kg CO₂e per person tur/retur for typiske distancer, eksklusiv drivhuseffekten af kondensstriber (se kilder nedenfor), economy class:

Tabel 1b) Sammenligning kg CO2e udledning per km eksklusiv drivhuseffekten af kondensstriber, economy class:

Tabel 2a) Sammenligning af typiske distancer inklusiv kondensstriber, economy class:

2b) Sammenligning af kg CO₂e per km inklusiv kondensstriber, economy class:

Kilder til tabellerne:

https://www.carbonindependent.org/22.html
http://flightemissionmap.org/#Malm%C3%B6/55.61,13.00/170/20000 (Chalmers)
https://www.greentripper.org/en/faq?cat=3 https://www.icao.int/environmentalprotection/CarbonOffset/Pages/default.aspx
https://www.chalmers.se/en/departments/see/news/Pages/climate-smart-vacation.aspx


[i] https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks-udledning-af-drivhusgasser-samt-energiforbrug

[ii] https://www.icao.int/environmental-protection/Pages/ClimateChange_Trends.aspx

[iii] https://dat.dk/iflygreen (et dansk flyselskab, der gør sig i indenrigsflyvning)

[iv] Donato (2011), Nature.com

[v] Kondensstriber = strålingspåvirkning = Radiative forcing (link til .pdf på IPCC’s hjemmeside)

Grow For It bliver “Grove Partner” hos Eden Reforestation Projects!

Grow For It bliver “Grove Partner” hos Eden Reforestation Projects!

Så har vi en fed nyhed at dele med jer: Vi er nu blevet “Grove-partnere” hos Eden Projects (og på dansk burde det hedde “Lund-partnere”, det er ikke fordi vi er særligt grove ;-))

Det betyder, at alle jer seje donorer tilsammen har doneret for mere end 50.000 dollars! Det er vi helt ufatteligt stolte af, og i samme ombæring kan vi oplyse, at vi har modtaget donationer til plantninger helt til oktober i år, så det er meget flot!

50.000 dollars sikrer plantning af mere end en halv million træer, det vil sige cirka 1.000 tons co2 fjernet årligt, og det betyder også, at vi er i selskab med kæmpevirksomheder som den amerikanske internetudbyder Verizon (der er stadig et stykke vej op til de helt store organisationer som Ecosia og 10tree, som hver har doneret over 1 mio dollars).

Med vores donationer har vi sammen sikret arbejde i lokalområdet for mere end 5.000 timer svarende til knap tre fuldtidsansatte på Madagascar. Det betyder også meget for os.

Læs mere på: https://edenprojects.org/partners/#grove-partners

Og se lige de seje træplantere i videoen, fremsendt af Eden Projects. Mere end 12 mio træer plantet i april hele verden rundt – midt i en coronakrisetid!

Hvis man gerne vil se nærmere lokation via GPS, kan koordinaterne ses på dette fine billede:

Antsanitia mangrove site, Madagascar
Gode nyheder og friske billeder fra Madagascar

Gode nyheder og friske billeder fra Madagascar

2020 starter stærkt med gode nyheder og friske billeder fra Madagascar!

I 2019 fik vi i alt plantet 34 hektar mangroveskov, hvoraf nogle af stiklingerne ses på billederne ovenfor. Det er vi meget stolte af!

På billedet til venstre ses det vådområde, hvor mangrovetræerne plantes. På billedet højre kan det ses, hvordan jorden nogle steder har brug for træer med rødder til at afhjælpe erosion – det hjælper mangrovetræerne med.

Vi har en god aftale med Eden Projects, at de tager billeder af arbejdet, så vi kan følge med her på afstand. Billederne ovenfor er tilbage fra oktober, da det tager tid at få billederne fra felten tilbage til Eden Projects’ lokale hovedkvarter i Mahajanga.

Som det kan ses på billederne herunder, benytter man (udover fotografens kamera 😉) den teknologi, man har til rådighed – dvs. ingen high tech waders eller tablets – og det vil også sige, at donationerne går fuldstændigt til træplantning, ikke til teknologileverandører eller andet godtfolk. Vi er i sandhed i gang med at starte noget nyt og stort op på Madagascar!

Når billederne ankommer til hovedkvarteret, bliver de sendt til Eden Projects afdeling i USA (når ellers ikke cykloner eller andet møgvejr besværliggør internetforbindelsen – dårligt vejr har de haft rigeligt af dernede de sidste par måneder).

I USA skal billederne igennem en godkendelsesproces, og så kan de sendes videre til os. Men det er hele ventetiden værd – vi er meget priviligerede, at have så stærk en partner som Eden Projects.

Og som et sidste hurra herfra har vi netop bedt Eden Projects om at øge volumen fra fire til fem hektar per måned, så lige nu forventer vi at plante i alt 60 hektar i Madagascar i 2020!