Så er der nyt fra TROFACOs´s plantninger i Uganda.

Uganda har, som tidligere beskrevet, været i en meget hård COVID-19 lockdown. Eksempelvis har skolerne været lukket i 2 år. Den restriktive lock-down med rejseforbud har afstedkommet, at TROFACO og deres Ugandiske samarbejdspartner CIDI først sent i 2021 har kunne kontrollere plantningerne.

Resultatet af inspektionen har været blandet.  Nogle steder har træerne det fint, andre steder er nogle gået ud. De udgåede træer er nu blevet erstattet af nye træer. Enkelte steder har TROFACO lukket den gamle site og er ved at overflytte donatorerne til nye plantninger, som er mere sikre.

Steffen fra TROFACO beretter: COVID har ramt hårdt i Uganda. Måske endnu mere fordi de fleste af vores plantninger ligger i områder hvor HIV/AIDS startede og hærgede voldsomt. Mange af de lokale er AIDS-forældreløse. Vi er faktisk lidt overraskede over hvor mange, der har passet træerne godt. Selv på skoler hvor lærerne har været hjemsendt uden løn og mange har fundet anden beskæftigelse.

Vores uafhængige CO2 fond, som belønner dem, der passer på træerne, kan snart udbetale. Og bønderne forstår den er reel, at træerne er deres egne, og at vi bliver ved med at komme og se til træerne. Det hjælper meget!

Donatorene kan på TROFACO´s hjemmeside se, hvordan jeres træer har det. Hvordan I finder jeres træer, kan I se i den gamle Uganda nyhed. Skulle I have kommenterer til dokumentationen, vil TROFACO gerne høre disse – skriv info@trofaco.org og sæt jens@growforit.dk på som CC.

Steffen skriver: TROFACO har været rundt til stort set alle plantninger i Uganda, men mangler nogle få. De træer, der skal erstatte de plantninger vi har nedlagt, bliver plantet ved næste regn, som forventes i april. Så engang om 1-2 måneder har TROFACO fået flyttet alle GOFI-donatorer på plads. Så hav gerne lidt tålmodighed 🙂 Vi skal også lige til Cambodja og Vietnam, for at sikre tingene der. Der er først åbnet for rejser for få dage siden.