Bestyrelsen I Grow For It har efter flere års forsøg besluttet at opgive bestræbelserne på at få en aftale med TROFACO om genplantning af nødlidende arealer i Uganda. Ligeledes vil vi opgive at føre en voldgiftssag, imod TROFACO.
I stedet for at bruge midler til en voldgiftssag, vil vi bruge det afsatte beløb til at få plantet de fleste af de nye træer, som TROFACO ikke vil efterplante trods indgåede aftaler.
Grow For It ville sikkert vinde en voldgiftssag mod TROFACO, men det vil blive en tom sejr. Vi har haft en juraprofessor, til at vurdere sagen. Han mener ikke, at det er realistisk at forvente, at vi vil få noget positivt ud af at gå rettens vej. Dette fordi TROFACO kan arrangere sig sådan, at de ikke vil have tilstrækkelige midler til at betale erstatning for de 19 hektar manglende træplantning.
Grow For It skriver direkte til de berørte donorer. Donorerne skal vide, at deres CO2 optag stadig vil forblive intakt. Der vil som erstatning for de manglende leverancer fra TROFACO blive plantet 11 hektar ekstra træer i Uganda i foråret 2025, og for de manglende 8 hektar har Grow For It tilstrækkelig med CO2-opsugningsreserve fra de tidlige plantninger i Madagaskar.
Forhistorien:
Grow For It indgik i april 2019 på vegne af vores donorer en aftale med non-profit organisationen TROFACO om plantning af 49.000 træer (70 hektar) i Uganda.
TROFACO har desværre ikke opfyldt aftalernes krav, herunder at døde træer skulle genplantes, og at træernes vækst skulle fotodokumenteres efter plantning og efter ét års vækst.
Vi tror, at TROFACO (her CEO Steffen Johnsen og CFO Thomas O´Brien Kirk) havde mange og gode intentioner, men organisationen kunne desværre slet ikke løfte opgaven.
Ud af de 70 hektar er 50% hektar OK ifølge aftalen. 25% hektar er ikke blevet dokumenteret korrekt efter ét års vækst og ved 19 hektar er siten lukket og opgivet. Gennemgangen fra 2023 kan findes i nyheden her.
Trods flere henvendelser er manglerne ikke blevet udbedret, og TROFACO frasagde sig til sidst restbetaling på 10%, som ville blive frigivet, når Grow For It havde godkendt fotodokumentationen efter ét års vækst. Denne opdatering vil således ikke blive fuldført af TROFACO.
Sagen i 2024 der føret frem til beslutningen
Grow For It besøgte i januar 2024 området i Uganda, hvor de 19 donorer har træer (se billede) for ved selvsyn, at vurderer situationen på siten. Der blev udarbejdet denne interne rapport fra besøget Link.
Grow For It fremsendte i februar 2024 et ønske om bilæggelse af twisten ifølge vores aftale. TROFACO svarede ikke og vi skrev via vores advokat, at Grow For It ville indlede en voldgiftssag, med mindre vi hørte fra TROFACO. I brevet foreslog Grow For It, at vi kunne forsøge at løse sagen via mediation, men desværre kunne TROFACO og Grow For It ikke nå til enighed om en brugbar og egnet mediator.
Grow For It´s Formand, Henrik Stiesdal, skrev d. 19. august en e-mail med et løsningsforslag, der kunne bilægge twisten. Indholdet af e-mailen her. Efter fem uger er TROFACO endnu ikke vendt tilbage.
Vi er nu nået til den endelige konklusion, at det er omsonst og spild af tid og kræfter, at fortsætte. TROFACO vil ikke, eller evner ikke at opføre sig professionelt.
For Grow For It er det selvfølgelig utilfredsstillende ikke at kunne leve op til vore donorers forventninger. Og vi skal beklage dette. Vi håber dog, at den beslutning vi har truffet, også vil falde i god jord hos vore donorer.