Grow For Its generalforsamling blev afholdt online. Generalforsamlingen fandt sted onsdag den 21. maj 2026

Herunder formandens beretning, og nederst finder du et link til referatet af generalforsamlingen.

Kære Generalforsamling

Jeg vil starte min beretning med et tilbageblik på beslutningerne fra sidste års generalforsamling.

På sidste års generalforsamling blev det besluttet, at Grow for It skulle neddrosle de hidtidige aktiviteter og afslutte den aktive formidling af skovrejsning.

Vi ville selvfølgelig fortsætte med at sikre arbejdet med de igangværende projekter, som først er afsluttet her i år, og vi ville fortsat overvåge de skovplantninger, som vores donorer har sponsoreret.

Efterfølgende ville Grow for It overgå til at være en informativ hjemmeside om skovrejsning og om, hvordan vi kan opsuge og binde CO2 fra atmosfæren.

Ovenstående beslutninger blev taget på baggrund af, at bestyrelsen i starten af 2025 nåede frem til den tilfredsstillende erkendelse, at formålet med foreningen Grow For It var tilendebragt (link: Grow For It´s mission er gennemført | Grow For It).

Jeg vil gerne fremhæve følgende fra det forløbne år:

  • I 2025 blev der plantet 25 hektar skov i Uganda, hvorved Grow For It´s donorer samlet har fået plantet 691 hektar skov. Dette projekt blev det foreløbigt sidste skovprojekt.
  • I 2025 besøgte Grow For It træplantningerne i Hoa Binh-provinsen i Vietnam. Hovedindtrykket var meget tilfredsstillende, og plantningerne levede fuldt op til aftalegrundlaget.
  • I 2025 fik vi slutrapporterne fra det nye Eden Projects som nu kalder sig Eden, People + Planet. Sammen med slutrapporterne blev det meddelt, at Eden ville trække sig fra Madagaskar og således ikke ville udføre den opfølgning, som ellers var aftalt. Peter og Jens kontaktede personkredsen fra det gamle Eden, som stadig har kontakter i Madagaskar. Sammen med dem fik vi etableret en vagtordning, som gælder de næste tre år. Midlerne til det er kommet via GreenSpeak.

På baggrund af sagen i Madagaskar er det på sin plads kort at gennemgå, hvordan Grow For It´s donorers plantninger er sikret i fremtiden.

I Madagaskar er det som nævnt en egentlig vagtordning, der er blevet etableret. Grow For It´s plantninger indgår her i et større område, der overvåges af professionelle vagter fra lokalsamfundet.

I Vietnam er plantningerne beskyttet via deres funktion som indtægtsgrundlag for de lokale skovbønder. De passer og plejer deres træer for at opnå størst mulig vækst og økonomisk gevinst.

I Uganda findes plantningerne i et statsligt skovreservat, hvor NFA (National Forestry Authority) med støtte fra vagter fra lokalsamfundet overvåger plantningerne. Herudover kommer certificeringsordningen FSC (Forest Stewardship Council), som regelmæssigt er på inspektion som en del af aftalen.

Med etableringen af vagtordningen i Madagaskar i foreløbig tre år mener bestyrelsen, at vi har fået sikret donorernes plantninger på en betryggende måde.

Omkring træplantningsmulighederne for private og firmaer har vi tidligere peget på Klimaskovfonden for firmaer og den tyske søgemaskine ECOSIA til private som alternativ til plantningerne gennem Grow For It.

Desværre ser det ud til, at ECOSIA har fjernet muligheden for at købe klimatræer via deres hjemmeside. Løsningen var eller meget tæt på at kunne matche løsningen, som Grow For it tilbød med hensyn til pris og CO2-opsugningspotentiale.

Grow For It vil nu finde et alternativ, så private stadig har en mulighed for at få plantet klimatræer. Vi vil bruge midlerne, vi får gennem GreenSpeak i 2026 til at bane vejen for en løsning for private. Når vi har fundet en troværdig løsning, vil vi informere om dette på hjemmesiden.

De næste 12 måneder vil Grow For It have fokus på at finde en egnet mulighed for private samt at få omdannet vores hjemmeside, så den stemmer overens med vores fokus i fremtiden.

Jeg vil, som de andre år, gerne slutte min beretning med at takke alle vores medlemmer, vores donorer, vores samarbejdspartnere, hele aktivgruppen, vores venner af foreningen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Grow For It for det forløbne års arbejde.

Bestyrelsesformand Henrik Stiesdal

Referatet kan læses her: Generalforsamling-i-Grow-For-It-21.-maj-2026-REFERAT.pdf

Privacy Overview
Grow For It

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.

Strictly Necessary Cookies

Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.