Eden Reforestation Projects og GROW|FOR|IT har indgået en aftale om at tilplante et 18 hektar stort område i Madagaskar med mangrove. Mangroveskov gror i saltvand og er formidabel til at opsuge CO2, og da træerne står delvist i havet, er der aldrig mangel på vand.

Eden Projects er en amerikansk baseret NGO organisation, hvis formål er at plante træer. Læs mere her: http://www.edenprojects.org.

Eden Reforestation Projects har udvalgt en velegnet site til formålet: Ampazony, med GPS kooridinaterne 15°36’0.47”S / 46°22’50.28”E. Siten er valgt til GROW|FOR|IT og ligger tæt på byen Mahajunga, således at det er muligt at flyve derned og give træerne et kram 🙂

Betalingen for plantning af de 18 hektar mangroveskov kommer fra de mere end et hundrede 200 kroners donationer, vi har modtaget fra privatpersoner (GO-FOR-IT medlemskaber) samt fra de 300 firmajulegaver, vi modtog fra Siemens Gamesa Renewable Energy.

Vi bruger 80 % af disse indbetalinger til mangrove i Madagaskar. De sidste 20 % ønsker vi at bruge til etablering af en Agroforestry skovplantning i Nepal. Vi takker alle donorer for, at det nu er muligt at etablere et stykke mangroveskov i Madagaskar. De 18 hektar skov vil, når den er i god vækst, årligt opsuge og binde CO2 svarende til mere end 20 tons CO2 per hektar > 360 ton CO2 per år. Læs mere her:  www.nature.com/mangrove CO2 capture.