Der er ingen vej udenom – det er og bliver nødvendigt at fjerne CO2 fra jordens atmosfære!

Den erkendelse er baggrunden for Grow For It´s virke. Og erkendelsen deles af mange andre, herunder FN´s klimapanel (IPCC), EU Parlamentet og organisationen 350.org.

Den samme konklusion og heraf afledte nødvendighed er flere virksomheder og organisationer også nået frem til.

Alle skal naturligvis gøre alt hvad der er muligt for at undgå CO2 udledning. Det sker ved at skifte til løsninger der ikke medfører udledning af CO2.

Desværre er der stadig områder hvor vi endnu ikke er klar med de fremtidige grønne løsninger. Et eksempel er de nødvendige transatlantiske flyvninger, som firmaer i kraft af deres virke ikke kan undgå.

Og som det fremgår af artikel fra vores Peter Esmann, er flyvning en af ”de grimme” med hvad der svarer til 600 gram CO2 udledning pr. fløjen passagerkilometer på Economy-class. Læs mere her – og yderligere om landtransport i EU.

Det der derfor glædeligt, at Grow For It ser en stigende interesse for de løsninger som vi tilbyder. Løsninger som kan balancere den negative påvirkning af CO2, indtil de grønne løsninger foreligger.

Alle de mange forskellige firmaer som har valgt at bruge løsninger fra Grow For it, fremgår af vores hjemmeside – se virksomhederne og løsningerne her.

Implement CG og Society of Lifestyle er stadig førende, men på det seneste er der kommet nye konsulentfirmaer til. Eksempelvis LAUTEC og JUMBO som begge tilbyder løsninger indenfor vindmølleindustrien. Tak for de fine bidrag.

Endelig er der en situation som vi i Grow For It er særlig stolte over. Nemlig at GreenSpeak har tilvalgt Grow For It. GreenSpeak er et dansk mobiltelefonselskab, der uddeler overskuddet til organisationer der gør noget godt for klimaet og miljøet. Det er GreenSpeaks kunder der vælger, hvilke støtteprojekter de ønsker skal have tildelt midler. Ved uddelingen i januar 2023 blev det til 12.848 kr. så Grow For It i alt har modtaget 27.946 kr. der ubeskåret går til skovrejsning 😊

Skribenten af denne nyhed vil gerne gøre reklame for GreenSpeak – ”De er seje, deres mobildækning og løsninger er gode, og priserne attraktive fordi de har valgt at have lave faste udgifter!”