I starten af januar 2024 besøgte Grow For It West Bugwe Central Forest Reserve for ved selvsyn at vurdere plantningerne.
I West Bugwe har Grow For It´s donatorer, i et samarbejde med Danish Forestry Extension/Silva Cause og UTGA, fået plantet skov på et statslig areal svarende til 184 hektar. I alt er der plantet 149.500 træer inklusive 11.000 træer til efterplantning og en randbeplantning af 8.000 eukalyptustræer til de lokale (14 mdr. gl. træ, se billede ovenfor).
Hovedindtrykket fra besøget var positivt. Det er et engageret team af lokale folk fra NFA og UTGA, der sikrer plantningerne. Plantningerne er i overensstemmelse med vores aftaler, og det observerede afspejlede de rapporter som UTGA løbende har sendt fra plantningsprocessen.
Kontrolbesøget var en del af aftalen med konsulentfirmaet Implement CG, der inkluderede midler til fly og landtransport. Besøgsrapporten, med link til UTGA´s rapporter, kan læses her Besøgsrapport. Uganda. Januar-2024
I forlængelse af ovenstående beså Grow For It også TROFACO/CIDI plantningen ved Minziiro Hill. Mere om dette besøg senere.