RESULTATER FOR 2017 (maj 2017 til maj 2018):

De retningsgivende ønsker for GROW|FOR|IT´s arbejde fra maj 2017 til maj 2018, opstillet på Generalforsamlingen i maj 2017, er blevet opfyldt:

2017: Takket være vores 361 medlemmer og 127 donorer i 2017 blev GROW|FOR|IT blevet godkendt efter ligningslovens § 12 og 8A. https://www.skat.dk/skat.aspx?oID=2061734

2017: Donationer på minimum 200 kroner kan nu fradrages som velgørenhed hos SKAT. Og vi har nu fået etableret en løsning med MobilePay, der gør, at man automatisk kan opnå skattefradrag. Vejledning fremgår af hjemmesiden. https://growforit.dk/wp-content/uploads/2018/05/Vejledning-til-MobilePay-APP.pdf

2018: 103 medarbejdere hos Siemens Gamesa donerede deres julegaver til GROW|FOR|IT. Vi er således også godkendt ad SKAT efter ligningslovens § 12 og 8A for året 2018.

2017: Testplanting i Uganda og i Madagaskar med det formål at bestemme egnede partnere og modeller, som vores donorer herefter kan vælge imellem. Tesen om, at det er muligt at plante træer, der opsuger mindst 10 tons CO2 per år for 7500 kroner (1000€), er blevet bekræftet gennem Uganda www.trofaco.com og Madagaskar https://edenprojects.org/

2017: Vi har fået overdraget et oplæg til mediekampanger på de sociale medier – #TreeMission – skabt af studerende på Ingolstadt School Of Management, Social Entrepreneurship.

2017: Vi har et fået et visuelt flot certifikat til vores life-time CO2 balance-donorer. Og vi skal have uddelt 15 styks af disse certifikater.

2018: Vi har stadig midler, som er allokeret til en Agroforestryplantning i Nepal – forhåbentlig i samarbejde med Danish Forestry Extension (den udenlandske afdeling af Skovdyrkerne) http://www.skovdyrkerne.dk/DFE/

2018: Vi er i gang med at afsøge udvalgte firmaers vilje til opnå CO2-balance for deres aktiviteter gennem deres CSR-forpligtigelser. CSR = Cooperate Social Responsibility.

RESULTATER FOR 2016:

2016:  GROW|FOR|IT´s overordnede mål for 2016 blev nået. Vi havde ønsket en større donation til en reel fysisk skovrejsning og herudover midler til etablering af en hjemmeside.

Dette lykkedes gennem hele tre donationer. Hedeselskabet donerede midler til træer og plantningsarbejdet. Månsson donerede 5 hektar jord til formålet, og Henrik Stiesdal donerede midler til etablering af vores hjemmeside. www.hedeselskabet.dk www.maanssons.dk www.stiesdal.com

2016: GROW|FOR|IT-hjemmesiden, der blev udformet af Mogens Karlsen og Morten Telling fra Moxtell Productions, www.moxtell.dk, gik i luften den 2. april 2016: www.growforit.dk.

2016: Den 1. juni 2016 var Danmarks første Firmaskov en realitet: 5 hektar tilplantet skov, der årligt vil opsuge 50 tons CO2 , hvilket balancerer forbruget af 15.000 liter diesel til Månssons traktorer. Læs Pressemeddelelse her.

2016: Civilsamfundsforeningen GROW|FOR|IT blev officielt stiftet 3. juni 2016 med formelle foreningsvedtægter, bestyrelse, bankforbindelse og de andre nødvendige juridiske forhold. Som en fejring af begivenheden plantede bestyrelsen 175 egetræer og 25 tjørneplanter i forbindelse med Firmaskoven.

Bestyrelsen i foreningen GROW|FOR|IT består for nuværende af Anne Wolsing, Lars Hedemann, Henrik Stiesdal (Formand), Jan Thisted, Kristian Strøbech og Jens Thomsen.

2016: Den 18. september 2016 deltog GROW|FOR|IT sammen med Hedeselskabet i Åbent Landbrug hos Månssons, hvor vi uddelte flyers og fortalte om Hedeselskabet, GROW|FOR|IT, Firmaskoven, og hvad træer kan gøre af godt i forhold til global opvarmning. Se GROW|FOR|IT flyer her.

2016: Den 19. september blev vores forening omtalt i et indslag i TV Midt-Vest. Formand og næstformand fortalte om GROW|FOR|IT og om Firmaskoven: Hør indslag her.

2016: I oktober 2016 påbegyndte GROW|FOR|IT en dialog med SKAT med henblik på at få godkendt GROW|FOR|IT i henhold til Ligningslovens §8a og §12.stk 3.

2016: I november 2016 kom vores samarbejdspartner i forhold til plantning i udlandet, TroFaCo www.trofaco.com, tilbage fra Uganda og kunne fortælle, at der her findes store arealer, der trænger til at blive plantet til med træer.

2016: I december 2016 modtog vi donationer til træplantning i Uganda, som årligt vil opsuge mindst 70 tons CO2 fra atmosfæren og binde denne i de voksende træer. Donationerne blev foretaget af Cibi e Vini www.cibievini.dk, Fabio Simoncini, Mie Thomsen, Karen & Svend Thomsen samt egne midler fra GROW|FOR|IT.

2016: I december 2016 fik vi oversat al teksten på vores hjemmeside til engelsk, så vi på den opdaterede hjemmeside kan have såvel en dansk som en engelsk version. Ligeledes har vi påbegyndt en samtænkning af vores  hjemmeside med en ny  mediestrategi der inkluderer de sociale medier.

2015: Plantning af skov ved Lysgård Sø i Herning Kommune. Ved hjælp af økonomisk håndsrækning i form af en donation fra GROW|FOR|IT blev skoven ved Lysgård sø plantet og indviet i december. Læs mere her.

2015: Træplantning i Cambodja i samarbejde med CAFACA. Plantning af træer svarende til 1 hektar skov ved donation kanaliseret gennem GROW|FOR|IT.

2015: Et GROW|FOR|IT projekt om firmaers klimabevisthed. GROW|FOR|IT modtog 200.000 kr fra Hedeselskabet til, at undersøge firmaers interesse i at bruge skovrejsning som middel imod den globale opvarmning. Konkret ved, at firmaer kan balancere deres CO2 udledning ved at plante træer, der opsuger det af firmaerne udledte CO2Læs mere her.

RESULTATER FOR 2014:

2014: Julegaveidé i Siemens Wind Power som supplement til de traditionelle medarbejderjulegaver: Giv 19 træer til sikring af grundvand og CO2-opsugning. 12.184 træer blev doneret, dels af medarbejdere, dels via uafhentede julegaver, som ledelsen i Siemens lagde oven i medarbejderjulegaverne. Der blev i 2013 og 2014 plantet i alt 18.689 træer i tre folkeskove i Danmark: Elmelund ved Odense, Fløng i Høje Taastrup og Byagervej ved Beder.

Den 4. maj 2014 plantede EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler, sammen med lokale borgere og Growing Trees Network, de sidste træer i Fløng Folkeskov. Læs mere her.

RESULTATER FOR 2013:

2013: Julegaveidé i Siemens Wind Power som supplement til de traditionelle medarbejderjulegaver: Giv 19 træer til sikring af grundvand og CO2-opsugning. 6.505 træer blev doneret dels af medarbejdere, dels via uafhentede julegaver, som ledelsen i Siemens lagde oven i medarbejderjulegaverne. Læs mere her.

GROW|FOR|IT in the news (Danish)