Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Grow For It torsdag d. 19. maj 2022.

Dagsorden ifølge vedtægter:

  • Valg af dirigent og stemmetællere
  • Formandens beretning
  • Generalforsamlingens kommentarer og godkendelse af beretning
  • Fremlæggelse af regnskab og fremtidigt budget, herunder revisors bemærkninger
  • Generalforsamlingens kommentarer til beretning og budget
  • Behandling af indkomne forslag (Time-out, samarbejde med anden organisation, nye struktur)
  • Fastsættelse af kontingent
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af revisor, som gerne må være et bestyrelsesmedlem
  • Eventuelt

Generalforsamlingen afholdes som web-møde, idet vi har bestyrelsesmedlemmer boende i København,
Schweitz og USA. Tilmelding nødvendig for fremsendelse af indkaldelse. Tilmelding senest den 9. maj.
Send venligst navn/mailadresse til info@growforit.dk. Generalforsamlingen starter 17:00 og forventes at
tage cirka en time.

Grow For It collaborates with Hedeselskabet on tree planting on marginal agricultural land in the Baltics

Grow For It collaborates with Hedeselskabet on tree planting on marginal agricultural land in the Baltics

In collaboration with Hedeselskabet, we have now also made it possible to donate for planting of climate forest in the Baltics. Climate forest in the Baltics is slightly more expensive measured per. tons of CO2 uptake than in the other tropical and subtropical areas where GrowForIt plants. This is because tree growth is not quite as fast in a temperate climate, and that the price level labor and cuttings is slightly higher in Europe.

We are convinced that there will also be interest in supporting tree planting in this Danish immediate area, which is within the EU.

Baltics, i.e. Estonia, Latvia and Lithuania are an ideal area for planting climate forests. There is a lot of marginal agricultural land that is suitable for afforestation, and there is good legal protection of classified forest. In addition, the price level is low, by European standards.

Plantings in the Baltics take place in collaboration with Hedeselskabet’s local subsidiary HD Forest. For these plantings, we have opened the possibility for interested donors to freely choose how much forest area they want to donate and thus how much money they want to donate, i.e. the crowdfunding model.

New in the shop (this shop page is in Danish): Plant trees in the Baltics, decide your own contribution.

See a detailed descripton of the plantning model here.

Referat af generalforsamling 20. maj 2021

Referat af generalforsamling 20. maj 2021

Igen i år blev Grow For Its generalforsamling afholdt online. Generalforsamlingen fandt sted torsdag den 20. maj 2021. Herunder kan du læse formanden Henrik Stiesdals beretning, og nederst finder du et link til referatet af generalforsamlingen.

Kære Generalforsamling

Vanen tro skal jeg give beretningen om vores virke i det forløbne år. Dette bliver så den femte formandsberetning siden Grow For It blev etableret den 3. juni 2016.

Generalforsamlingsåret 20/21 blev, trods coronavirussernes ankomst, et rekordår for Grow For It.  Der er ikke tidligere blevet doneret så mange midler til plantning af træer. I alt modtog vi donationer og tilsagn om donation til plantning af 193 hektar ny skov – svarende til 1,5 millioner kroner!

Året kunne også have sat rekord for mængden af tilplantet skov, hvis ikke COVID-19-nedlukninger i både Nepal og Uganda havde bremset plantningerne. Heldigvis muliggjorde lokale forhold, at plantningen af 60 hektar mangroveskov i Madagaskar og 14 hektar skov i Vietnam kunne fortsætte.

Jeg vil ikke gennemgå alle årets resultater men slå ned på nogle af hovedpunkterne:

  • I Madagaskar har Grow For It´s donorer sikret plantning for mere end 100.000 USD. Grow For It er nu en ”Forest Partner”. Peter og Eden er i gang med at se på et nyt areal, idet vi er færdige med det gamle.
  • Først har Nathalie, og siden Line, overtaget opgaven som daglig leder af Grow For It efter Jens. Tusind tak for det!
  • Maria og Luisa er i gang med en markedsføringskampagne med små videoer, tekster m.m. for at øge vores synlighed på de forskellige platforme for sociale medier.
  • Jan og Rune har indgået en aftale med Hedeselskabet om en løsning omkring plantning i Baltikum. Hermed kan vi opfylde et ønske, vi har haft længe, nemlig et ønske om at kunne tilbyde donorer at bidrage til skovplantning inden for EU.
  • Kristian har etableret en tæt på 100 % automatisk løsning for vores WEB-shop, hvilket har reduceret arbejdsomfanget omkring opsamling af informationer og indberetning til SKAT.
  • Anne, Maria, Luisa og Nathalie har kreeret et helt nyt livstidscertifikat, som automatisk udsendes til vores WEB-kunder. Certifikatet erstatter det tidligere manuelt fremsendte certifikat.
  • I Uganda er der indgået en aftale med National Forest Authority om træplantning og økogenopretning i West Bugwe i Central Forest Reserve – 1000 hektar ud af i alt 3000 hektar.
  • I det forløbne år har vi fået mange firmadonationer, som samlet løber op i 80 hektar. En stor tak til Implement, Society of Lifestyle, Welcon, Julie Sandlau, Sydfyns Trælegetøj, JUMP, Stoisk Regnskab, Christian Bruun CPH, Optimum IT, Rasa Invest, Lægehuset Dissing, AFILM og GreenTown.
  • Rygraden i vores donationer er dog stadig de mange, mange livstidsdonationer suppleret med gavekort og ”Go For It”-pakkerne – en kæmpestor tak skal lyde til alle vores mange donorer.

Grow For It står på mange måder ved en skillevej. Som det fremgik af sidste generalforsamling, har vi fået bevist vores oprindelige tese og hermed opfyldt vores oprindelige mål, nemlig at vise verden, at ”… det er muligt at sikre plantning af 1 hektar skov for 7500 kr (1000 Euro), og denne hektar skov i god vækst kan balancere en danskers livslange udledning af CO2.”

Vi er dog meget bevidste om, at skal skovrejsning kunne bidrage til at løse klimakrisen, skal vi op i et langt, langt højere tempo, og denne opgave kan vi ikke løse i Grow For It alene via 100 % frivillighed. Vi har alle har jobs ved side af – jobs, som for fleres vedkommende heldigvis handler om at finde de nye tekniske løsninger, som skal til for at løse klimakrisen.

Som vi er organiseret i Grow For It lige nu, vil vi godt kunne drive foreningen i kraft af vores lille kerne af aktive folk og med en relativt begrænset arbejdsindsats, i og med at Kristians løsninger har automatiseret de fleste funktioner.

Desværre vil det ikke være afgørende nok til at sikre massiv skovrejsning. Vi vil derfor gerne finde en løsning, som kan geare vores indsats i foreningen. 

På sidste generalforsamling blev det vedtaget, at Grow For It skulle afsøge muligheden for at etablere samarbejde med eller fusionere med organisationer, fonde, eller foreninger, som kunne hjælpe med at drive, udvikle og geare Grow For It´s indsats.

Dette ønske gælder stadig, og vores mål er, at vi inden næste Generalforsamling i 2022 skal have fundet en løsning, så tempoet kan sættes markant op. Vi må i tænkeboks og finde ideer til mulige fusionspartnere.

Grow For It har gennem vores virke og samarbejde med skovrejsningsaktørerne Danish Forestry Extension/Skovdyrkerne, Eden Reforestation Projects, TROFACO og senest Hedeselskabet vist, hvordan firmaer og private kan arbejde sammen om plantning af træer mange steder i verden, som kan opsuge og binde CO2.

Gennem vores modelplantninger i Vietnam, Uganda og Nepal og særligt ved mangroveplantningerne i Madagaskar har vi i praksis gennemført nogle af de plantningsmetoder, som ”blot” skal rulles ud i gigantskala, men man kan godt stille det meget relevante spørgsmål: Er der overhovedet kapital klar i verden til det?

Ja, mener vi. Ifølge FN´s klimapanel IPCC skal vi fjerne 18 mia. tons CO2 årligt svarende til 1,8 mia. hektar skov. Prisen for at opsuge de 18 mia. tons CO2 baseret på 7.500 kr. pr. hektar er således 13.500 mia. kr.

Dette beløb er præcist det samme beløb, som EU har afsat til COVID-19-stimulipakken og tæt på den amerikanske stimulipakke. EU har afsat 1.824 mia. Euro og USA 1.900 mia. USD, svarende til henholdsvis 13.588 mia. kr. (EU) og 11.700 mia. kr. (USA).

Og ja, COVID-19-krisen er slem, men den er stadig for intet at regne imod den klimakrise, som kloden og hele menneskeheden står overfor – og som skal løses!

Det vil koste de 2 mia. rigeste mennesker ud af Jordens 7 mia. mennesker 7.500 kr. en gang for alle at få finansieret ovenstående, og der er areal nok til beplantning. 1,8 mia. hektar skov svarer kun til det førindustrielle skovareal, og der er rigtigt mange arealer, som kan inddrages til skov med den rigtige dyrkningsteknik. Det skal tilføjes, at der ikke er tale om arealer, der bruges til landbrug.

Menneskeheden har interessant nok alle de tekniske og praktiske løsninger, der behøves for at håndtere klimakrisen. Grow For It har vist én af de praktiske veje til massiv CO2-opsugning og CO2-binding via træplantning. Nu er det så op til samfundet som helhed at gribe mulighederne.

Jeg vil slutte min beretning for året med igen at takke alle vores medlemmer, vores donorer, vores samarbejdspartnere, hele aktivgruppen, vores venner af foreningen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Grow For It for det forløbne års arbejde.

Jeg ser frem til at opleve, hvad vi sammen kan opnå af resultater i det kommende år.

Her kan du læse referatet fra Generalforsamlingen 2021

Grow For It collaborates with Hedeselskabet on tree planting on marginal agricultural land in the Baltics

Nyt samarbejde med Hedeselskabet om træplantning på marginal landbrugsjord i Baltikum

Vi har i samarbejde med Hedeselskabet nu gjort det muligt også at købe tilplantning af klimaskov i Baltikum. Klimaskov i Baltikum er lidt dyrere målt pr. tons CO2 optag end i de øvrige tropiske og sub-tropiske områder, hvor GrowForIt planter. Dette skyldes, at trævæksten ikke er helt så hurtig i et tempereret klima, samt at prisniveauet er lidt højere i Europa.

Vi er overbevist om, at der også vil være interesse for at støtte træplantning i dette danske nærområde, der ligger indenfor EU.

Baltikum, dvs. Estland, Letland og Litauen er et ideelt område til at plante klimaskov. Der findes en del marginal landbrugsjord, der egner sig til skovrejsning, og der findes en god beskyttelse af klassificeret skov. Desuden er prisniveauet lavt, set med europæisk målestok.

Plantningerne i Baltikum sker i samarbejde med Hedeselskabets datterselskab HD Forest. Vi har til disse plantninger åbnet mulighed for, at interesserede donorer frit kan vælge hvor stort skovareal man ønsker at donere og dermed hvor stort beløb man ønsker at donere, dvs. crowdfunding-modellen.

Nyt i shoppen: Plant skov i Baltikum, bestem selv beløbet.

Se en detaljeret beskrivelse af plantningsmodellen her.

Vi har plantet 860.200 mangrovetræer i Madagascar det seneste år

Vi har plantet 860.200 mangrovetræer i Madagascar det seneste år

Grow For It har modtaget en rapport over vores mangrove-plantninger det sidste år i Madagascar, og det er læsning, man bliver i godt humør af.

Vores plantningspartner i Madagascar, Eden Reforestation Projects, beretter i rapporten, at i perioden fra januar 2019 til oktober 2020 har Grow For Its donorer plantet 860.200 mangrovetræer på Antsanitia plantnings-stedet i det nordvestlige Madagaskar.

Grow For Its gavekortdonorer og andre bidragydere har i samme periode beskæftiget 37 fuldtidsansatte med plantningerne. Det har haft en overordentlig positiv indvirkning på lokalsamfundet, så det er altså ikke kun klimaet, vi støtter med vores plantninger i Madagascar.

Nyd en god 2020-nyhed for en gangs skyld – læs den fine rapport og se de gode billeder.